Håndlæsning

Håndlæsning er for dig der er nysgerrig på dine naturlige talenter og muligheder for din videre udvikling.

Der kan være mange grunde til at få en håndlæsning, størstedelen ønsker viden om, hvilke talenter og potentialer, der ligger lige til højrebenet for dem. Nogle kommer fordi de er nysgerrige på deres arbejde, familieliv eller kærlighed, andre fordi de ønsker selvindsigt og udvikling så de ved hvilke muligheder der er at navigere efter.

BOR DU LANGT VÆK??
Du har også mulighed for at sende billeder af dine hænder til mig med tre spørgsmål. Du skal tage tydelige billeder af dine hænder. Læg dine hænder på et bord, og lad en anden tage billederne. Der skal både være billeder af håndryg og fingre, samt håndflade og fingre. 

Billederne af hænderne samt kvittering for betalting, sender du på en mail til: info@helle-due.dk med kvittering for betaling.
Jeg laver håndlæsningen og sender en lydfil retur til dig. 

Håndlæsning ved mig

En håndlæsning er meget mere end bare linjerne inde i hænderne. Jeg starter altid på håndryggen, det bevidste plan, og her kigger jeg blandt andet på din håndfacon, fingrene, ringe og symboler. Der vil i løbet af analysen af håndryggen komme et tema frem, som oftest også er det, der skal undersøgen nærmere i håndfladen. Inde i dine hænder, som er det ubevidste plan, kan jeg kigge nærmere på dine talenter indenfor arbejde, dine drømme og din hjerteenergi. Det er vigtigt, at for at du får det meste ud af din håndlæsning, at vi er i dialog under læsningen. På den måde vil dine spørgsmål også blive besvaret mere konkret. 

En håndlæsning er altid en personlig samtale, og derfor kan du heller ikke medbringe andre til læsningen. Der kan komme følsomme ting frem, og det er vigtigt, at du er ærlig over for dig selv under læsningen. Nogle blive også berørte under læsningen, hvilket er helt naturligt. Måske er det første gang at nogen har sat ord på, hvordan du går og har det.
For at kunne få en håndlæsning skal du være fyldt 18 år, men der er ingen øverste aldersgrænse for håndlæsning.
Alle kan have brug for selvindsigt og et kærligt skub på livets vej. 

Lidt historie omkring håndlæsning

Håndlæsning kaldes også for kiromanti og har været brugt i årtusinder. Gamle skrifter fortæller at det er opstået som et håndværk i Indien kaldet Shamudrik Shastra, og var en del af et større videnskab også kendt som “Oceanet af Viden”. Herefter nævnes det i Ægypten, hvor det var et alment håndværk blandt handelsfolkene at kunne læse hænder på folk. På den måde sikrede de sig også, at de ikke blev snydt under en handel. I Kina er håndlæsningen blevet brugt blandt læger for at kunne bekræfte at den givne diagnose var korrekt, samt at kunne se efter sygdomme som kunne komme senere i livet.
I Grækenland har der været en særlig social status i at være håndlæser. For ca. 2000 år siden inviterede man håndlæseren til at tyde de enkelte familiemedlemmers hænder for derefter at heale dem. Det er først senere i det 16. århundrede at håndlæsningen rigtig har sin storhedstid i Europa.Her er det særlig sigøjnere, der har brugt det og tilføjet magi og mystik til det, hvilket der idag stadig er et efterslæb af. Dog ved man at flere læger, filosoffer og astrologer har studeret håndlæsningen, for at udvide deres viden. Senere blev det forbudt at den Romersk-Katolske Kirke, da de anså som en trussel mod deres magt. 

I Danmark har det primært været kræmmere som har læst hænder, dog forgik det ofte i det skjulte og i 1860 blev det ved lov forbudt i Danmark at udøve håndlæsning. Det er først efter 2. Verdenskrig, at håndlæsningen igen er kommet tilbage til Danmark. Denne gang igen som et håndværk, og i disse tider med et paradigmeskift fra informationsteknologien til det mere eksistentielle er der flere, der anvender det til personlig udvikling. Så vi er igen på vej tilbage til Shamudrik Shastra - en del af en større videnskab.